top of page
Sport er hårdt for dine fødder. Person løber på asfalt. Man ser personen i frøperspektiv bagfra.

Dine fødder har stor betydning
For dine præstationer

Hvis du dyrker sport på motions- eller eliteplan, er det en rigtig god ide at have regelmæssig kontakt til en statsautoriseret fodterapeut.

Sportsgrene som løb, fodbold, håndbold, dans og gymnastik belaster nemlig dine fødder ekstra meget. Det øgede tryk på dine fødder, tæer og negle kan bl.a. føre til hård hud, neglefortykkelse, trykskader og hammertæer Disse skader kan nedsætte din mulighed for at dyrke din sport optimalt, og give dig smerter og gangbesvær.

Det er vigtigt at du holder rigtig godt øje med dine fødder, og sørger for den nødvendige daglige pleje. Et jævnligt besøg hos en fodterapeut kan hjælpe dig med at holde fødderne sunde og raske.

Frøperspektivbillede af en mand i gyldne, sandfarvede hverdagssko. Han går på fliser.

Skoene skal passe

For små eller for store sko kan give dig skader

En god løbesko eller fodboldstøvle er en sko der sidder godt fast på foden, så den ikke skrider frem og tilbage. Skoen må ikke trykke nogen steder. En god sko sidder godt til omkring hælen, har en god lukkeanordning og en eftergivelig sål. Det er ligeledes vigtigt, at fødderne kan ånde i skoen.

Har du en almindelig fod uden fejlstilling, og ikke lider af problemer med knæ, hofter eller ryg, skal du finde den sko der sidder bedst på dine fødder, og som giver dig den nødvendige affjedring for det terræn du skal løbe på. En god løbesko eller fodboldstøvle behøver ikke være den dyreste på hylden, selv om ekspedienten måske gerne vil give udtryk for dette.

bottom of page